Regnskoven - klodens rigeste økosystem

Forskning

Stacks Image 5706
Den danske forsker, Michael Rothstein på feltarbejde hos penanerne på Borneo. Foto Henrik Egede-Lassen
Det kræver en hel del hvis man gerne vil være forsker. Dels skal man være glad for at gå i skole for de fleste forsknings forløb, kræver en længeregående uddanelse. Det hjælpe også hvis man er kreativ, kritisk tænkende og nysgerrig.
Først skal man normalt have minimum 9 år i folkeskolen for at komme på HF, gymnasiet eller lignende uddanelse. Derefter hvis ens gennemsnit er højt nok, kan man læse videre på universitet.
Uddannelserne på universitet følger generelt den såkaldte 3+2+3-struktur, men enkelte forløb kan variere med hensyn til struktur og længde.
Tallene angiver uddannelsernes varighed i år, og 3+2+3-strukturen vil sige, at universitetet primært udbyder tre typer af uddannelser: bachelor-, kandidat- og ph.d.-uddannelser. Dertil kommer masteruddannelser, der udbydes som efter- og videreuddannelse.
Bachelor
Bacheloruddannelsen er en treårig afrundet uddannelse, der kan give adgang til et bredt, men også ret uspecificeret udvalg af stillinger. De fleste vælger at benytte bacheloruddannelsen som grundlag for fortsatte studier på kandidatuddannelsen.
Kandidat
Kandidatuddannelsen er en toårig afrundet uddannelse, der afsluttes med et speciale. De fleste forbinder en afsluttet universitetsuddannelse med den kandidatgrad, man opnår efter endt kandidatuddannelse. De fleste erhverv, der kræver en universitetsuddannelse, f.eks. jurist, læge eller gymnasielærer, forudsætter en afsluttet kandidatuddannelse.
Ph.d.
Ph.d.-uddannelsen er en treårig forskeruddannelse, som man kan søge om optagelse på efter endt kandidatuddannelse. Forskeruddannelsen anvendes inden for nogle fagområder som grundlag for beskæftigelse inden for videnstunge virksomheder, mens den inden for andre områder primært danner udgangspunkt for en videre forskningskarriere.
Master
Har man i forvejen en bachelor- eller kandidatuddannelse, kan man efter nogle års erhvervserfaring vende tilbage til universitetet og tage en masteruddannelse som efter- eller videreuddannelse. Da masteruddannelserne er målrettet mod erhvervsaktive deltagere, følges de 1-1½-årige forløb typisk som deltidsuddannelser over to år.
I Danmark er der universiteter i København, Roskilde, Odense, Aarhus og Aalborg. Hvis man gerne vil forske i regnskov, er der også en masse spændende forskningssteder i udlandet.
Du kan se en liste med universiteter
her